I 1988 skrev Leif Brøndum Holm følgende artikel om racens start i Danmark. Artiklen blev bragt i Retrieveren og i Chesapeake-bogen.
CHESAPEAKE BAY RETRIEVER I DANMARK
HISTORIK TILBAGEBLIK OG OVERSIGT
Allerede i midten af trediverne skulle der være importeret 2 Chesapeakes til Danmark. De blev imidlertid ikke brugt i avl, efter hvad man kender til.
Først i slutningen af tresserne (67-68) blev der igen importeret Chesapeakes. Der var folk, der mente, at der fandtes baggrund for en avl.
Forskellige kenneler, konsortier og enkeltpersoner har siden da med større og mindre intensitet forsøgt gennem avl og import at nå frem til en Chesapeake-type, som uden at miste racens stærke ydre og indre præg kunne tilpasses det danske jagtmiljø.
Chesapeake Bay Retrieveren er en så udpræget jagthund, og den holdes her i landet næsten udelukkende af jægere. Der er aldrig opstået den popularitet, som det f.eks. har været tilfældet med de øvrige retrieverracer.
Det beskedne antal hvalpekuld, som årligt registreres, kan stort set dække efterspørgselen. Trods den ret beskedne tilvækst, er det dog så mange hunde, der er registreret i landet, at vi må nøjes med på denne plads at nævne de mest markante.
Af importerende avlsdyr og deres afkom udgjorde tallene fra 1967 til 1. januar 1988 i alt 353, heraf er 22 importeret til Danmark. 3 importerede tæver er videresendt til Norge. 1 dansk opdrættet tæve er sendt til Norge. Et ukendt antal er eksporteret til Tyskland. 2 gange har hanhunde leveret sæd til svenske tæver, nemlig Jasper og VV85 Rufus. I begge tilfælde viste øjenundersøgelser, at flere af hvalpene var angrebet af cataract.
Af de registrerede hunde er et mindre antal hvert år vist frem på udstilling. Tallene er procentvis lige så store som for de øvrige racer, men 2-5 hunde på den enkelte udstilling før det svært for dommerne at finde en standard.
Endnu færre frekventerer markprøverne. 3-5 hunde har været oppe i vinderklasserne og er så gledet ud igen af forskellige årsager.
Chesapeaken opfattes som en stærk og robust hund. Ligeledes opfattes den som sær og egen i dressur og omgang med andre. Flere af dem, som har forsøgt sig med racen, er gået over til de andre racer igen. Der, hvor racen nyder anerkendelse i dag, er hos enkelte jægere og på større jagter, hvor skytten har forstået at udnytte og anvende hundenes stærke vilje og fysik til det hårde apporteringsarbejde i den kolde tid af jagtsæsonen.
Der er i alt avlet 50 kuld Chesapeake-hvalpe i perioden fra 1967 og frem til januar 1988. Bortset fra årene 1969 og 1979, hvor der ingen hvalpe er født (registreret), ligger kuldene jævnt fordelt med fra 1 til 6 om året. Dette har givet i alt 331 registrerede hvalpe. Derfor vil vi nøjes med på denne plads at nævne de mest markante og kendte avlsdyr, deres opdrættere og importører.
Det hele begyndte, da Aage Karlskov og Dan Dissing-Madsen, kennel Dienesminde, i efteråret 1967 importerede 2 drægtige tæver og en hvalp. De 2 tæver var Sal of Wermerskirchen (Stillwater’s Iron Duke/Midge A-Go-Go) opdr. Ernest P. Wermerskirchen USA, og Springhill of Queen (Bayport Bullet/Rosa of Peg Heart) opdr. Wayne Winjum, USA.
Begge tæver var parret med Bullet of Atom Bob (Teddy of Lakeside/Molly of Atom Bob) opdr. Maurice J. Adrian, USA. Bullet of Atom Bob blev registreret i 1968 sammen med tæverne og hvalpene. Samtidig blev i 1968 importeret Cub’s Cary Grant (USACH Tiger’s Cub/Baronland’s Linda Lou) opdr. Eloise Heller Cherry, USA, og en tæve: Ada Van’t Polderheem (Sidney of Strone/Happy Van’t Ernest Bijl) opdr. I. de Vries, Holland.
Sal of Wermerskirchen fik 2 kuld hvalpe med 9 i hver. Af første kuld: DKCH Dienesminde Tjaika, som blev Jørgen Berthelsens. Af andet kuld ved Cub’s Cary Grant: Dienesmindes Krusse, Ole Lind Pedersens første Chesapeake.
Springhill of Queen fik 3 kuld med 10, 6 og 6 hvalpe. Af første kuld ved Bullet of Atom Bob blev tæven Dienesmindes Abelone senere brugt i avl. Andet kuld ved Cub’s Danish Cut gav Dienesmindes King og Dienesmindes Klumpe. Tredje kuld ved DKCH Doonholm Dandy avlede tæven Dienesmindes Fenella, som eksporteredes til Norge og var med til at grundlægge den norske avl.
Ada van’t Polderheem fik 2 kuld på hver 9 hvalpe. Det første ved Cub’s Danish Cut, det andet ved Dienesmindes Klumpe. Ingen af disse hvalpe har fundet anvendelse i avl.
I 1971 importerede D. Dissing-Madsen igen 1 han og 1 tæve: Cub’s Danish Cut (Cub’s Jumbo Cob/Mark Right Penny) opdr. M.J Sternhagen, USA, og Cub’s Danish Gypsy (DUALCH, AFC. Tiger’s Cub/Jipsey Lady) opdr. Eloise Heller Cherry, USA.
Cub’s Danish Cut lavede 3 kuld, heraf i tredje kuld O. Lind Pedersens tæve Clipper og Willy Nysoms han Boss of Skandinavia, som førtes op til vinderklasse på markprøve.
Cub’s Danish Gypsy fik i alt 2 kuld på 8 og 10 hvalpe. Af første kuld ved Dienesmindes Klumpe tæverne Dienesmindes Moster og Dienesmindes Sifoni. Af andet kuld med Dienesmindes Klumpe hannen Dienesmindes Coce, L. Brøndum Holms første Chesapeake – en stærk jagthund, som også førtes til 1.pr. på prøve, men døde af sygdom 3 år gammel – og tæven Dienesmindes Gokke.
Ole Lind Pedersen importerede hannen DKCH Doonholm Dandy (Brandy of Cowal/Doonholm Dusty) opdr. B. B. Kennedy, Skotland. Dandy er den mest anvendte han I dansk avl, 9 gange I alt blev han brugt på forskellige tæver.
2 gange med Clipper, heraf i første kuld tæven Fowlersteal, 3 gange med Dienesmindes Moster, heraf i andet kuld hannen Tusindfryds Dino, i tredje kuld tæven Belle. Mosters hvalpe registreredes under navnet Tusindfryd, som ejes af Svend Bernhard, Sdr. Bork.
Med tæven Dienesmindes Sifoni fik Dandy DKCH Bjørn, ejet af Jørgen og Birthe Jeppesen (senere kennel Skyttekonens), af samme kuld som hannen Zampa.
Doonholm Dandy blev ført på udstilling og markprøve af Knud Erik Nielsen, som en overgang var medejer af ham.
I 1974 importerede dyrlæge Jørgen Berthelsen tæven Mount Joy’s Joy (Mount Joy’s Mighty Ike/Mount Joy’s Fanny F) opdr. E. C. Fleischmann, USA.
Joy fik kun 1 kuld hvalpe, med Tusindfryds Dino. Heraf tæven Tiessie, som Leif B. Holm har ført frem til 1.vinder m/cert på markpr. B, og som ved Zampa har fået 2 kuld under kennelnavn Roneklint’s. Af første kuld Roneklint’s Canna, 1986 og 87 BIR1 på racetræf og nu parret med SCH Penrose Cherokee Chief (Bryn). Af andet kuld DKCH DKLCH Roneklint’s Bolette, som har 1. pr. på schweiss og er ført op til vinderkl. på markpr.
Af Joys kuld også tæven Bonnie, som ved Jasper fik 1 kuld, heraf tæven Lucy, som med Zampa fik 1 kuld, heraf DKCH INTCH Marco.
I 1975 importerede Dan Dissing-Madsen Dan’s Fabro, som samme år eksporteredes videre til Norge. Samme år hjalp Dissing-Madsen med import af 2 tæver, Tuborg og Bim (DUALCH Bay City Jake/USACH Cub’s Cinnamon Teal CD). Ingen af disse to er anvendt i avl.
Steen Breith, Barritskov, importerede i 1976 2 hanner, lackalee Beech og Lackalee Oak (Ryshot Welcome Yank/Eastern Water’s Morag). Lackalee Beech blev kun brugt 1 gang og fik i det kuld ved Fowlersteal hannen Jasper og tæven DKCH Cheissie.
Jasper anvendtes 6 gange i Danmark. Heraf 3 kuld med Belle (DKCH Doonholm Dandy/Dienesmindes Moster). 1 kuld med Dienesmindes Moster. Alle under kennel Tusindfryd.
DKCH Cheissie avlede 3 kuld, heraf af første kuld VV85 Rufus og KBHV85 Rikke ved DKCH Bjørn. I andet kuld ved DKCH Av Komsalø Chattahooshee tæven Salli, Jakob Bloks første Chesapeake. Tredje kuld ved INCCH Lonesome Boise Rebel, Holland. Cheissie ejes af Fritz B. Jensen under kennelnavn Southern Waters.
Lackalee Oak gav 2 kuld, i det andet, med Dinesmindes Gokke, bl.a. hannen Chessie.
I 1978 importerede Preben Thulstrup fra Norge tæven Tessye (NCH Chewonki/NCH Dienesmindes Fenella). Tessye stod til championat, men fik aldrig markprøven. 1 kuld med DKCH Bjørn.
I 1980 importeredes fra Sverige 1 han og 1 tæve. J-Longstreet og Bonnie Blaze (Vättlestugans Dionysos/Chesachobee’s Double Bea). Ingen af disse 2 er anvendt I avl.
I 1983 importeredes fra Finland DKCH Av Komsalös Chattahoochee (Lackalee Birsh/Av Komsalö Frideborg) opdr. Gun Holmström, importør P. E. Petersen og racekomiteen. Denne han ”Jeppe” er brugt 1 gang ved DKCH Cheissie, 2 gange ved Belle og 1 gang ved Jung.
Racekomiteen fik i 1984 tilskud fra DKK’s avlsfond til indkøb af tæven Jala’s Steps Ahead, ”Gal” (Riverview Mallarotones Canuk/Blustrywood Great lakes Gal), opdr. K. C. James, USA. Tæven er overdraget Leif Brøndum Holm.
Gal har ved Chesnut Hill’s Pilot fået 1 kuld på 10 hvalpe. Gal bruges som jagthund og er 1.vinder m/CK på udstilling, 3.vinder på A-prøve.
Også i 1984 formidlede racekomiteen, at tæven Penrose Billy Jo, ”Donna”(Chesnut Hill’s Arnac Drake/Arnac Bay Beck of Penrose) opdr. Janet Morris, Wales, blev importeret.
I 1987 har Donna ved Skyttekones Anton (Lonesome Boise Rebel/Rikke) fået 1 kuld på 9 hvalpe under kennel Bjergemarken v/Vagner Dahl.
I 1985 formidlede racekomiteen ligeledes, at hannen Chestnut Hill’s Pilot (Chestnut Hill’s Tiger/Rosey Cocoa Bear of Roedown) opdr. K. Anderson, USA, importeredes til Jakob Blok. Pilot har udover det ovennævnte kuld med Gal 1 kuld med Salli under kennel Sevedø v/Jakob Blok. Dette kuld (2 hvalpe) er efterhånden aflivet af forskellige årsager.
I 1986 har Niels Erik Thøgersen importeret tæven Lady (Lonesome Boise Rebel/Lady) opdr. T. Landsmann, Holland.
En anden hollandsk tæve, Celia (Lonesome Boise Rebel/Redpoint Lonesome Famke) opdr. T. Westdrop, Holland, blev samme år importeret (formidlet af Finn Wagner) til Sjælland og har efter et ejerskifte til Bo Jung under kennel Jægerspris avlet 1 kuld på 12 ved Chessie (Lackalee Oak/Dienesmindes Gokke).
Chessie er en stærk og effektiv jagthund. Han er som første danske chesapeake optaget i schweissregistret. Han mangler en præmiering på markpr. for at være udstillingschampion.
Leif B. Holm har i marts 1988 fra Millie Buchholz, USA, leaset hanhunden USACH Chester Brown IV (Sam Browning7Vhesachobee’s Lively Lady), ejer M. Buchholz/B. Cox, opdr. S. A. og S. V. Colt. Chester Brown har i april parret DKCH DKLCH Roneklint’s Bolette og Jala’s Steps Ahead (Gal). Her står vi så i dang med 7 registrerede kennelmærker for opdræt af chesapeakes, nævnt i alfabetisk orden:
Bjergemarken’s v/Vagner Dahl
Cheslabben v/Birgitte Jørgensen
Jægerspris v7Bo Jung
Roneklint's v/Leif Brøndum Holm
Sevedø v/Jakob Blok
Skyttekonen's v/Birthe Jeppesen
Southern Water's v/Fritz B. Jensen
Hos de fleste af disse kenneler bruges chesapeaken til professionelt arbejde med jagt og opsamling på klapjagter, og det er glædeligt, at flere af flere af vore herregårdsskytter finder chesapeaken anvendelig i deres arbejde.
Efter denne gennemgang af danske chesapeakes kan der være hunde, som ejeren synes burde være nævnt. Det er imidlertid ikke af ond vilje, dette ikke er sket men af den simple årsag, at der mangler oplysniger fra alle de mange chesapeakeejere ud over landet, som "bare" har hunden som brugs- og familiehund.
Leif Brøndum Holm, maj 1988