< Tilbage

Racedyst02-02-2016 - 13:33

Vil du med på holdet? 

Tilmelding via kalenderen senest 10. juli.

Racedysten er for alle jagthunderacer, og der dømmes efter DJU's Apporteringsprøveregler for jagthunde. Den afholdes traditionelt den sidste søndag i juli med en prøve øst for Storebælt og en vest for Storebælt. Det er en dag, hvor du har mulighed for at se, hvordan mange forskellige jagthunderacer arbejder med apporteringsopgaver.

 

Prøven er på koldt vildt.

 

Hver race kan stille med et hold til øst og vest, som består af 3 hunde samt 1 reserve.

 

Hvis du er interesseret i at repræsentere racen, så kan du tilmelde dig via kalenderen senest 10. juli.

 

For at kunne deltage skal din hund have bestået DJU's almindelige apporteringsprøve, gerne med maksimumpoint. Hunde som består en apporterigsprøve i år, har fortrinsret. Husk ved tilmelding at skrive hundens stambogsnavn og opnået antal point i kommentarfelt. Er der flere interesserede, end der er pladser på de 2 hold, vil holdene blive sat efter point eller ved en udtagelse arrangeret af raceledelsen.

 

Apporteringsprøverne afholdes rundt om i landet og annonceres i JÆGER.

 

Raceledelsen betaler deltagergebyret og sørger for tilmelding. Raceledelsen forventer, at deltagere som repræsenterer racen ved prøver og andre arrangementer og får tilskud hertil, leverer en kort rapport til hjemmesiden og racenyt i Retrieveren, gerne ledsaget af 1-2 billeder.

 

Læs regler (side 19-23 ink. bilag 2 og vejledning til apprteringsprøveregler) og  beretning fra tidligere chesapeakeholds deltagelse i racedyst herunder:

< Tilbage